Nationalmuseet angiver i deres rapport om Jomfruens Egede at: ”…Det er formentlig et af hovedværkerne, hvis det ikke ER, i dansk interiørkunst fra slutningen af 1700-tallet”.

OM HERREGÅRDEN

Jomfruens Egede ligger smukt i den sydsjællandske natur, ikke langt fra Faxe. Hovedbygningen er i dag fredet og mange af de arkitekttegnede J. C. Lillie møbler og spejle, er en del af indretningen. Udsmykningen er noget af det mest unikke, der findes og Nationalmuseet angiver i deres rapport om Jomfruens Egede at: ”Det er formentlig et af hovedværkerne, hvis det ikke ER, i dansk interiørkunst fra slutningen af 1700-tallet”.

Udover de smukt renoverede sale, saloner og værelser i hovedbygningen, hvor indretningen er en harmonisk blanding af nyt og gammelt, er flere af de tidligere avlsbygninger indrettet som spændende fest- og konferencelokaler med dertilhørende nyrenoverede og moderne værelser.

Jomfruens Egede er i privat eje og drives professionelt af et veluddannet, serviceminded personale med fokus på kvalitet. Bag det hele står Henrik Clemens Berthelsen som årvågen bestyrer og Joachim Greve Moltke som engageret indehaver.